Vækkeuret ringer klokken 6.00 og så går det ellers løs. Vække børn, spise morgenmad, ud af døren med de store, ind i bilen med den lille, aflevere i institution.

Videre på arbejde og når man så har fri, skal man igennem det hele i omvendt rækkefølge: Hente børn, handle ind, lave aftensmad, læse lektier, putte, smøre madpakker og falde om på sofaen.

Hvem drømmer ikke om en pause fra alt det ræs? Hvem ønsker ikke mere end bare en uges ferie til at koble af og være sammen med børnene, uden at skulle hænge i en klokkestreng og dingle mellem arbejde og familieliv?

Og jo, jeg holder skam af hverdagen akkurat som Dan Turell gjorde det. Men nogen gange må man sætte sig ned, og spørge sig selv hvorfor det egentlig var, man fik de her børn? Og hvor meget man egentlig så dem, i den uge der lige er gået?

Mange fantaserer om at stå af ræset. Om at rive nogle måneder ud af kalenderen og drage afsted til det store udland med hele familien. -Men det bliver ved snakken. Undskyldningerne er mange og nogle af dem sikkert gode nok.

Men faktum er, at mange af de ting, man gerne vil her i livet, kan udskydes, til man bliver pensioneret og får tid nok. At rejse afsted som børnefamilie og være sammen 24 timer i døgnet er ikke én af dem. Så hvis du har drømmen, så kom dog afsted!

Sådan kan hverdagens trummerum se ud, når man er på orlov….