Posted by: shmaribo | april 9, 2008

Afrika, Asien eller hvorhen?

Vi havde bestemt, at vi ville ud og rejse med børnene mens vi havde jobs, der gjorde det muligt. Så langt så godt. Men hvor tager man hen? Mine første tanker var Australien og New Zealand. Egentlig nok mest fordi, det er meget lig vores verden – og dermed knap så skræmmende og fremmed. Jeg har selv rejst meget, før jeg fik børn – og dengang var det jo næsten et must, at det var fremmed og skræmmende (på den gode måde). Men der skete noget, da jeg fik ungerne med på slæb. Hønemoren kom op i mig, og jeg ville helst tage trygheden hjemmefra med i baggagen.

Et hurtigt økonomisk overslag udelukkede dog hurtigt New Zealand. Vi kunne nok godt skrabe sammen til at komme derover, men leveomkostningerne oversteg hurtigt vores budget. I stedet faldt valget på Asien – og med hjælp fra rejsebureauet snævrede vi det ind til Vietnam og Thailand. Og det har vi aldrig fortrudt. Senere blev rejsen forlæget til Afrika, da min svorger blev udstationeret i Zambia og skulle have et besøg.

Thailand er en drøm for børnefamlier. Det er nemt at rejse, spise og bo – thaierne er imødekommende uden at være påtrængende. Vietnam er billigere, men lidt mere primitivt. Vores unger fandt vietnameserne meget påtrængende – det lyse hår træk folk til som fluer. Pigerne blev løftet op, taget billeder af og rørt ved hele tiden. Solveig udviklede ticks og gik konstant med en hat, som hun pressede ned over håret for at undgå opmærksomhed. Men ellers billigt og velfungernede.

Afrika var noget helt, helt andet. Det var naturoplevelser, men ikke mange sociale relationer. Som hvid i Afrika lever man på et andet niveau end de sorte. Vi forsøger at lære vores børn, at alle er lige uanset hudfarve – men det holder bare ikke i Afrika. Både Tanzania og Zambia oplevede vi sorte forældre tage deres børn op af poolen, når de hvide børn nærmede sig – hvis de sorte da overhovedet havde lov til at være der.

Vi blev mødt med mistænkelighed og skepsis, når vi forsøgte at møde folk på lige fod – og det var hårdt. Til sidst kapitulerede vi og levede blandt de andre hvide på resorts, hvor de sorte kun kom, hvis de arbejdede der. Jeg har lidt svært ved at anbefale Afrika til børnefamilier. Hygiejnen er dårlig, priserne høje (hvis man er hvid), og det er hårdt arbejde at komme på talefod med lokalbefolkningen.

Vi fik god vejledning om Asien på Jysk Rejsebureau og vi kan anbefale dem som arrangør. De har erfaring med børnefamilier, og de fandt nogle løsninger, som passede til vores familie.


Svar

  1. Alle tiders blog, som giver en masse rejselyst også til os uden børn.
    Men hvor er det trist at læse om erfaringerne med raceopdelingen i Afrika. Det kan ikke være gode erfaringer, afrikanerne hidtil har gjort sig med os hvide, når de møder selv velmenende folk som jer med skepsis. /ÅL.

  2. Ved I tilfæligvis, hvem man kan kontakte, hvis man gerne vil søge orlov fra sit arbejde for at komme ud og rejse?

    Ingen børn…


Leave a response

Your response:

Kategorier