Mulighederne og tilbuddene er mange, når man leder efter overnatning i Asien. I byerne står valget som oftest mellem hotel og Guest House. Hotellerne er somregel dyrere, men så er morgenmaden som oftest også inkluderet, så sommetider er prisforskellen ikke så stor.

Min erfaring er, at de store eller større hoteller skal man som hovedregel holde sig fra. Vi dumpede nogle gange i fælden, fordi der for eksempel var en pool. -Men vi fortrød det hver gang, for hotellerne var så store, at ingen anede, hvem man var, og det var ikke et sted, man faldt i snak med de andre gæster.

Det gjorde vi derimod på diverse Guest Houses, som altid er ret små og ofte familiedrevne. Her ved værterne hvem man er, de giver gode råd og tips, og lige så vigtigt er det her, man snakker med andre folk, der er på farten, og får de gode idéer til hvor man skal -eller ikke skal- tage hen.

Alle de steder vi boede, havde vi et værelse med to senge. Vi delte én og børnene delte én. Der var altid toilet og eget bad med varmt vand. Nogle steder var morgenmaden inkluderet i prisen, andre var det ikke. -Men hvad er prisen så?

Det billigste værelse, vi havde, var i Luang Prabang i Laos. Det kostede 6 dollars pr. nat. Det dyreste var en suite ved floden i Phnom Phenn i Cambodia, som kostede 60 dollars. -Men så var der også altan med flodudsigt, vi var fem personer, der var en stue med sofa-arrangement og tv -og morgenmaden i den fine restaurant var med i prisen. Men et gennemsnit lå på 10-12 dollars for en nat.

Når vi var et sted, hvor der var badeferie på programmet, fandt vi altid en hytte eller bungalow på stranden -eller tæt på. Det kunne gøres for max 25 dollars, men så havde vi også været kræsne og fået det bedste af det bedste med air condition, daglig rengøring, nye håndklæder hver dag, og morgenmad inkluderet i prisen! Det kan gøres meget billigere; ned til omkring 10 dollars.

Kun få gange havde vi reserveret noget at bo i på forhånd. Den ene gang var, da vi ankom til Bangkok, og det var en succes. De andre gange var det noget skrammel, fordi det slet ikke var det, vi troede, det ville være, og de fleste gange flyttede vi igen efter første nat.

Vores sidste dage på turen i Bangkok var vi faldet i fælden med at reservere et fancy hotel, som også var betalt på forhånd. Det viste sig at være noget af en nitte, fordi hotellet lå i et rigtig kedeligt kvarter.

Så mit råd er helt klart, at vente med at finde overnatning til man ankommer på stedet. -Vær dog opmærksom på om der er lokale helligdage eller højtider, hvor lokalbefolkningen selv tager på ferie, så kan det være svært at finde noget ledigt. Men når man står på stedet, kan man se hvordan der ser ud -og man skal ikke være bleg for at bede om at se værelset. Somregel kan man også forhandle lidt om prisen, især hvis man har planer om at blive der i længere tid.

Et hurtigt økonomisk overslag udelukkede dog hurtigt New Zealand. Vi kunne nok godt skrabe sammen til at komme derover, men leveomkostningerne oversteg hurtigt vores budget. I stedet faldt valget på Asien – og med hjælp fra rejsebureauet snævrede vi det ind til Vietnam og Thailand. Og det har vi aldrig fortrudt. Senere blev rejsen forlæget til Afrika, da min svorger blev udstationeret i Zambia og skulle have et besøg.

Thailand er en drøm for børnefamlier. Det er nemt at rejse, spise og bo – thaierne er imødekommende uden at være påtrængende. Vietnam er billigere, men lidt mere primitivt. Vores unger fandt vietnameserne meget påtrængende – det lyse hår træk folk til som fluer. Pigerne blev løftet op, taget billeder af og rørt ved hele tiden. Solveig udviklede ticks og gik konstant med en hat, som hun pressede ned over håret for at undgå opmærksomhed. Men ellers billigt og velfungernede.

Afrika var noget helt, helt andet. Det var naturoplevelser, men ikke mange sociale relationer. Som hvid i Afrika lever man på et andet niveau end de sorte. Vi forsøger at lære vores børn, at alle er lige uanset hudfarve – men det holder bare ikke i Afrika. Både Tanzania og Zambia oplevede vi sorte forældre tage deres børn op af poolen, når de hvide børn nærmede sig – hvis de sorte da overhovedet havde lov til at være der.

Vi blev mødt med mistænkelighed og skepsis, når vi forsøgte at møde folk på lige fod – og det var hårdt. Til sidst kapitulerede vi og levede blandt de andre hvide på resorts, hvor de sorte kun kom, hvis de arbejdede der. Jeg har lidt svært ved at anbefale Afrika til børnefamilier. Hygiejnen er dårlig, priserne høje (hvis man er hvid), og det er hårdt arbejde at komme på talefod med lokalbefolkningen.

Vi fik god vejledning om Asien på Jysk Rejsebureau og vi kan anbefale dem som arrangør. De har erfaring med børnefamilier, og de fandt nogle løsninger, som passede til vores familie.

Fra idéen og drømmen er lagt frem på spisebordet, til man står i lufthavnen skal der lidt planlægning til. Hvor meget er helt klart en smagssag og afhænger måske nok af, om man har prøvet at rejse med rygsæk før, og at planlægge som man kommer frem.

Den største forhindring, eller bekymring, er for de fleste økonomien. Vi tog følgende udgifter med i overvejelserne, da vi lagde budgettet:

• Boligudgifterne i Danmark mens vi var væk
• Andre faste udgifter i Danmark
• Flybilletter eller andre transport udgifter
• Vaccinationer
• Rejseapotek
• Rygsække
• Rejseforsikringer

Men så var der også udgifter der blev sparet mens vi var væk

• Bil (Vi afmeldte den simpelthen og fik den ‘opstaldet’. Salg er også en mulighed)
• Boligudgifter. (Vi fremlejede huset)
• Andre transportudgifter
• El og varme
• Daginstitutioner og fritidsordninger
• Andre faste udgifter (Fx diverse abonnementer og medlemsskaber, fx af fagforeningen)

Når man har fundet ud af om det er økonomisk muligt og om man kan få orlov (eller lang ferie), skal man finde ud af hvor man vil hen. Her spiller økonomien igen ind.

Flybilletter til Australien og New Zealand er dyre, og det er dyrt at komme omkring, at bo og spise. Flybilletter til USA er ikke så dyre, men her er det også relativt dyrt at leve. Flybilletter til fx Bangkok kan fås rimeligt billigt. Det er nogenlunde billigt at rejse, bo og spise i Thailand, men endnu billigere hvis I rejser videre til fx Laos og Vietnam. Check priser her på Momondo. Vær opmærksom på at det kan ændre prisen meget, hvis man flytter datoen lidt frem eller tilbage, så leg lidt med det.

En af de ting, der kan gøre turen til Sydøstasien dyrere, er vaccinationer og det er faktisk en noget pebret affære for en hel familie. Jeg tror næsten vi kom af med 10.000 alt i alt! Her kan du se hvad det koster og hvilke vaccinationer der anbefales. Udlandsvaccinationen.

Men vær opmærksom på at det er en privat klinik, der skal tjene penge. Konsulter din egen læge, han skal somregel kun have vaccinationens pris og evt. noget for en enkelt konsultation. Og husk at gå i gang i god tid, der skal somregel gives adskillige stik.

Både før og efter I har bestemt hvor i verden I vil hen, er Jysk Rejsebureaus Travelplanner god at lege med. Vi brugte den flittigt til at få gode idéer. Det var vist også her, vi blev opmærksomme på, at den vej, vi havde tænkt os at rejse, ville betyde, at vi fulgte regntiden på hele turen. -Så vi tog den modsatte vej istedet!

På Travelplanner kan ture og lignende kun købes, hvis man har købt flybilletterne hos Jysk, men Travelplanneren kan sagtens bruges alligevel.

Et andet site, der er så godt som uundværligt, hvis I skal rejse i Asien er Travelfish. Her er der indlæg fra andre rejsende om steder, der er værd at besøge. Vi brugte den til at finde og reservere vores første overnatninger i Bangkok.

Det fungerede perfekt og jeg kan iøvrigt varmt anbefale New Siam II , som ligger roligt i udkanten af det ellers larmende Banglamphu område. Der er pool, som er en sikker hitter hos både børn og voksne efter en dags sightseeing i den varme by. Banglamphu er kendt for backpacker-gaden Khao San Road, som mildest talt er et gedemarked (tilsat technomusik) om aftenen. -Men de mindre gader omkring er hyggelige og fyldt med atmosfære, og området er klart at foretrække frem for nogen af de store hotel- og shoppingkvarterer, som er totalt charmeforladte!

Som tidligere nævnt oplever de nemlig tit noget helt andet end vi voksne, eller ihvertfald er det noget andet, de synes er væsentligt, når dagen er gået og de husker tilbage. Vores børn synes ikke det var det sjoveste i verden at ‘skrive’ dagbog, så det blev ikke noget vi gjorde hver dag, men ind imellem blev der skrevet lidt. Her kan du få et indblik i hvad en 5-årig oplever i løbet af en dag på ‘Kurrekurredut-øen’ (Koh Samet i Thailand)

“Jeg fik verdens bedste pandekage til morgenmad. Om aftenen kom jeg til at tisse på mine bukser, fordi toilettet kun var sådan et slags hul man skulle stå på. Om aftenen når vi spiser aftensmad sidder vi på en restaurant nede på stranden, den ligger tæt på vores hytte. De spillede musik, som Ida og mig dansede til. Til dessert fik vi en is. Da vi lige kom hjem her i aften, sad vi allesammen og spillede spil på sengen, det var hyggeligt.”

Og nogle uger senere fra Luang Prabang i Laos:

“Da vi havde sat vores tasker, skulle vi ud og have morgenmad. Der var ikke ret langt, det var lige over vejen, nede ved flodbredden. Der var en lille monkey på restauranten. Den fik næsten hele tiden vandmelon. -Og så fik den også sådan en lille pulverdusk, som var til te, til at gnave i.

Vi var ud at sejle på Mekong floden. Vi kom til en stor grotte med mange buddhaer. Vi så helt vildt mange flagermus, som vi kunne se fordi vi lånte en lommelygte. Der var nogen flagermus, der blafrede med vingerne. Vi gik op (og ned) af 228 trapper, så vi havde flere penge tilbage end der var trapper. Bagefter sejlede vi over på den anden side af floden. Vi gik en tur, hvor der var en hund, der fulgte med os. Da vi havde fået noget at spise, sejlede vi hen til en anden by, hvor de lavede whisky af ris. Vi købte noget rødt whisky, fordi det kunne mor og far bedst lide. I byen var der nogen rigtig søde hundehvalpe og en lille kattekilling.”

Som tidligere nævnt er der klart noget med dyr, som har været vigtige pejlemærker for børnene. -Det synes jeg er helt vildt sjovt. Dyr og mad. Hvis vi havde været afsted uden dem, ville vi aldrig have opdaget, eller husket alle de dyr undervejs. -Så ville det kun have været maden!

Det er en god idé at snakke med lærerne og finde ud af, hvad klassen laver men man er væk. Vores 13-årige Kasper fik en liste med fra de forskellige lærere, og så var det op til os, at sørge for, at han kunne holde niveauet.

Vi terpede tyske bøjninger, mens vi trekkede på skovstier i Thailand, og far og Kasper lavede ligninger med en pind i den våde sand på stranden om aftenen. Det lyder romantisk, men der var da også tidspunkter, hvor hverken han eller vi gad. For de lidt yngre er en logbog et fantastisk værktøj. De får trænet sproget, mens de reflekterer over rejsen. Lad dem klippe og klistre – og så har de en fantastisk souvenir, når turen er slut.

Det er nu de færreste familier, der bekymrer sig voldsomt for ungernes manglende skolegang. Læs for eksempel skriver Familien Witt Aadahl på deres rejselog fra asien

Esther og Elias har godt nok været væk fra skolen i 7 uger, men får mange oplevelser, lærdom om kulturer, set hvordan andre børn lever i andre lande og har begge to samlet meget af det engelske sprog op undervejs på turen.

Med nogle forholdsvis kvikke unger kan man lave lidt skole om morgenen – og så ellers fylde på hen ad vejen. Læse vejskilte, tælle elefanter, snakke engelsk osv. Og der er ikke nogen af vores unger, der er mere bagud end ellers i dag…

Sitet går ind og scanner over 400 bookingportaler og fly-sites, så de finder de billigste priser. På Backpackerplanet har der været en diskussion om, hvorvidt den nu også er billigst længere. Her kan du selv læse diskussionen, inklusive Momondos svar. -De lyder som gode folk! Her er iøvrigt flere links til andre søgemaskiner.

For på Travelog kan du istedet for mails både skrive dine rejseberetninger, have en gæstebog, hvor folk kommenterer, oploade masser af billeder til dine egne albums og endda lægge filmklip ind. Det er da genialt.

En bonus ved den her type, er at I kan give adressen til børnenes venner og deres forældre, som man måske ikke ville sende mail til. Så kan de nysgerrige kigge forbi, når de vil se hvad I går og laver.

Det er klart, at det kommer an på, hvor store de er og hvor tungt man læsser rygsækken. Mine børn var fem år, og de havde hver en god rygsæk, hvor de bar deres eget tøj. Til gengæld bar vi så, hvad vi havde med af bøger, spil og tegnegrej.

Når der skal købes ind, er det ikke lige her, der skal spares. Det betaler sig at investere i en god rygsæk med et bæresystem, der passer barnet. Det bedste udvalg jeg har set, finder du på rejsequip.

Har man is i maven, og skal man starte turen i USA eller Bangkok, er der penge at spare, ved at vente med indkøb af rygsækken. -Det er iøvrigt også en god idé at tage et minimum af tøj med, og så købe det hvor man kommer frem. -Der er få steder, hvor det ikke er billigere end i Danmark!

Ny ordning: Forældreorlov (på fuld dagpengesats)
Gælder for børn født i eller efter 2002 (kilde Borger.dk)

Efter moderens barselsorlov (2 + 12 uger) har hver af forældrene ret til fravær i 32 uger.
Faderen har ret til at starte sin forældreorlov inden for de første 14 uger efter fødslen (parallelt med moderens 14 uger). Vælger han denne mulighed, bruger han forlods af sine 32 ugers forældreorlov. Forældrene har tilsammen ret til 32 ugers forældreorlov med barseldagpenge, som de kan holde sammen eller i forlængelse af hinanden.
Forældrene har mulighed for at holde orlov frem til barnet er fyldt 9 år.

Du har ret til fuld dagpengesats i orlovsperioden.

Gl. ordning: Børnepasningsorlov
Gælder for børn født før 2002 (kilde Kristelig arbejdsgiverforening)

Du kan kun få børnepasningsorlov, hvis dit barn er født inden 1. januar 2002, og du i 2004 har meddelt arbejdsformidlingen, at du vil bevare retten til børnepasningsorlov. Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en kortere eller længere periode. Begge forældre har ret til orlov til børnepasning enten hver for sig eller samtidigt.

Du har ret til 60 % af dagpengesatsen i orlovsperioden.

I virkeligeheden dækkede det over, at hun ikke kunne overskue, at skulle undvære sine børnebørn i næsten fire måneder. Men det overlevede hun såmænd. Det er én ting.

En anden ting er, at det skulle vise sig, at hun tog ganske grueligt fejl i forhold til de ting, hun brugte som argument for at blive hjemme.

For det første husker de turen mindst lige så godt som os. Deres fixpunkter er anderledes, men de husker alt.

• “Var det der, hvor vi fik den der is med striberne på?”
• “Det var det hotel, der lå lige ved siden af katte-restauranten?”
• “Det sted kan jeg godt huske, det var der de havde en abe”
• “Vi fik kastanier deroppe i bjergene, hvor de slog den lille giftslange ihjel”
• “Kan du huske, da vi lavede et bo til eremitkrebsene på stranden sammen med Victoria?”

-Ja okay, lige her tegner der sig et billede af et dyre-tema, men de husker alt muligt! Så, nej mor og alle andre skeptikere, de var ikke for småt til at kunne huske turen. Ihvertfald klæber den stadig til hukommelsen her to et halvt år efter.

For det andet: får de overhovedet noget ud af sådan en tur? Og her er mit svar selvfølgelig et ja.

Udover at det er den eneste mulighed, de får, for at være sammen med deres forældre døgnet rundt i månedsvis, er det en unik oplevelse af, hvordan andre mennesker lever deres liv. Man kan nok så mange gange forsøge at forklare dem, hvor godt vi har det her i lille Danmark. -Men de forstår det altså ikke rigtigt, før de har set, hvordan andre menneskers virkelighed er.

• Vores børn har set hele familier leve i fattigdom på gaden i Phnom Penn.
• De har set folk uden ben, som har fået dem sprængt væk af landminer.
• De har set børn gå i skoler med lerstampet gulv, uden bøger eller legetøj.
• De har set landsbyer uden elektricitet eller indlagt vand.

-Og en hel masse andet knap så barsk, men alligevel meget anderledes end dansk forstad. Så jo, jeg mener bestemt, at de allerede i en alder af fem forstår bedre end de fleste børn -og nogle voksne, at vi lever i et priviligeret samfund, og at der er mange forskellige måder at leve sit liv på.

Også socialt udvikler børnene sig. Der er ikke nødvendigvis nogen danske børn at lege med, så de søger de sociale relationer, der nu er mulighed for.-Hvad fagter og smil dog ikke kan gøre, når man vil i snak med et andet barn eller en venligtsindet voksen.

-Og derudover har de jo bare haft mange fantastiske oplevelser i fremmede kulturer og anderledes naturlandskaber.

Alle mormødre og andre skeptikere kan godt pakke sig. Det er en oplevelse som både børn og voksne får noget ud af. Ikke bare mens man er afsted, men mange år frem.